johannes

tolv dusin, tyve snese og en kvart piske
optur at få nederen på en slidske

flyet var nødlandet på en mark med betonbuske og gipsgræs
jeg følte det nødvendigt at fortsætte turen på ryggen af en af de mange gæs

posten skal jo ud, som man siger
vi farede vild i silvan; endte i afdelingen med stiger

jeg kravlede til tops og kunne se den flotte solnedgang
ni svenskere erklærede mig deres patriotiske jakabov-trang

frem sprang pludselig en kronhjort fra min inderlomme
der - fortalte den mig - havde den gemt sig bag en knallert og en blomme

til hjort, febrilsk piskende med en slev
red jeg ned på posthuset og fik afleveret mit brev

johannes - hjorten - overlevede ikke turen
måske jeg skulle ha' valgt et andet kosttilskud end uran

nå, pyt med det, han havde jo haft det godt
husker tydeligt da vi var ude at se på skrot

det var i syvogfirs, så vidt jeg erindrer
vi shoppede jern og metal og en enkelt inder

han pudsede og polerede johannes så han lignede en million
johannes scorede da også med sit første indlæg på hjorte dot kron

det var den smukkeste hind med en funklende glorie
resten af eventyret er ren historie